- Mit syvende år
For my english-speaking friends
Click the Union-Jack:
Skriv en hilsen i min egen nye gæstebog

Se hilsener i min egen nye gæstebog

Antal besøgende på Celine's Verden siden medio november 1998:

Vil du modtage en elpost hver gang Celine's Verden opdateres?
Så indtast din elpost-adresse herunder og tryk på knappen:


PS: Får du ikke et svar, så er der p.t. tekniske problemer -
brug i stedet en manuel anmodning  i form af en elpost her.

29.01.2004-29.01.2005 Skolegang og SFO
P1290007.JPG (206919 byte)
Så blev jeg seks år. Farmor og farfar var på besøg

P1290023.JPG (206674 byte)
Hele familien var der om aftenen til min fødselsdag

P1010010.JPG (761023 byte)
Sidste dag i børnehaven

P1010003.JPG (821226 byte)
1. skoledag - min klasse: 0C

1SkoledagmedAogL.jpg (315213 byte)
Jeg er gudskelov kommet sammen med mine 2 bedste veninder Amanda og Louise i klassen

PICT0003.JPG (1535693 byte)
Jeg får også sat håret op ind imellem

kalendersak.jpg (336876 byte)
Kalenderpakkesækken

Så blev jeg 6 år. Jeg er begyndt at kede mig en lille smule i børnehaven. Mor og far siger, at jeg er skoleklar.

Så det var godt, da skolen startede efter sommerferien, som iøvrigt "kun" blev til camping på Vallø iår. Vi skulle have været til Toscana i Italien med faster og Jørn, men faster blev syg. Det var da godt, at vi havde campingspladsen hele sommeren. Det nød vi så også. I kan tro, at jeg er blevet skrap til at cykle nu. Støttehjul? - Hah! Det er for småbørn.

Det var egentlig ikke så svært at sige farvel til børnehaven. For et par af de bedste veninder: Louise og Amanda skulle jo også stoppe i børnehaven og starte i Strandskolen. Oveni købet i samme klasse: 0C som mig. Og næsten alle de andre "stjerner" (de store) i børnehaven, går her jo også.

8 dage efter jeg startede i skolen sagde jeg til far en dag vi steg ud af bilen: "Ih altså far - jeg elsker bare at gå i skole". - Så bedre kan det vel ikke være.

Der er bare en lille ting: Jeg skal nu tidligt op. Det har jeg aldrig været særlig god til. Far snakker noget om at jeg er B-menneske. Det lærer jeg nok hvad betyder, nu jeg går i skole.

Jeg er mødt i skolen til tiden næsten hver dag. Det har dog kikset et par gange. Jeg er ikke så hurtig om morgenen. Så får man en anmærkning i kontaktbogen. - Ih altså, det er godt nok hårdt. For den eneste måde at komme til tiden er jo at stå tidligere op, og så gå tidligere i seng om aftenen. Og det med at gå i seng om aftenen er ikke lige min stærke side.

Til gengæld så lærer jeg virkelig noget. Jeg kan allerede alle vokalerne og er godt igang med konsonanterne. Og tælle til 100 har jeg kunnet længe. Mor og far griner også tit af det jeg synger eller kommer hjem og siger. De siger noget med nogle sprogblomster og min gode fantasi. Desværre får mor og far ikke altid skrevet dem ned. Men et par enkelte skal I da have:

  • Jeg havde været til ørelægen om morgenen sammen med far. Så da mor om eftermiddagen spurgte om hvordan det gik, så smurte jeg måske nok lidt tykt på, for jeg sagde: "Ørelægen så en rigtig ond bakterie i øret." - Mor blev meget bekymret, så jeg fortsatte: "Ja og da ørelægen trak den ud, så skreg den." - Mor så lidt underlig ud i ansigtet, så jeg kunne lige så godt fortsætte: "Så lå den på bordet og sprællede helt vildt." - Nu så mor pludselig ikke bekymret ud mere, men smilede og snakkede noget om min gode fantasi. - Far kunne senere fortælle mor, at han ikke havde hørt noget om nogen bakterie, men kun at jeg vist havde noget der hedder selektiv hørelse.
  • En dag da mor hentede mig i SFO'en spillede jeg som ofte bordfodbold-spil med en dreng fra klassen. Jeg var nødt til at prøve at få mor til at hjælpe mig med at overbevise ham om, at selvmål da ikke talte med i fodbold. - Mor ville ikke give mig ret, så jeg fastholdt at det ville far garanteret - nu han ikke var her. - Et par dage efter da mor igen hentede mig, stod jeg endnu engang med samme dreng og spillede bordfodbold. Hans afslutningsbemærkning var: "I morgen Celine - der tæller selvmål altså med. - Ikke!?" - Far siger at jeg åbenbart er ret overbevisende. - Specielt efter at da far hentede mig ugen efter, der spillede jeg endnu engang bordfodbold med samme dreng. - Som nu levende fortalte far, at selvmål aldrig talte med i vores fodboldkampe!!!
  • Mor og jeg løb om kap ud til bilen og fortsatte kapløbet med at sætte sikkerhedsselen i låsen. Jeg kom selvfølgelig først og triumferede overfor mor. Mor sagde så, at jeg var sørme hurtig. Mit svar var: "Ja mor! - Jeg er faktisk det hurtigste barn i familien!". - Det måtte mor give mig ret i.

Jeg går ikke til ridning mere, men stadig til gymnastik. I år er det bare rytmegymnastik. Jeg er en af Karlslundes "rytmepiger". Vi er 4 piger fra klassen på holdet. Så det er ikke fordi jeg mangler veninder.

I kan tro, at vi har haft besøg af en sød nisse her til jul. Han kom med en kæmpe sæk med 24 pakker i.


P1290011.JPG (199142 byte)
Hele stuen fra børnehaven var på besøg på min 6 års fødselsdag

P1290020.JPG (213976 byte)
Det var snevejr på min fødselsdag, så vi havde sneboldkamp udenfor

P1010011.JPG (821171 byte)
Sidste tur med løbehjulet i børnehaven

P1010005.JPG (846415 byte)
Stolt, men lidt betuttet her 1. skoledag

P1010007.JPG (786732 byte)
Det gælder om at høre efter lige fra 1. time i skolen 

skriveresultater800600.jpg (498234 byte)
Prøv at se, hvor flot jeg allerede skriver

kalenderpakker.jpg (193142 byte)
Kalendergaver en masse

 

Hop til homepage Hele familien Franke's hjemmeside
Hop til Celine's Verden - Mit femte år Celine's Verden - Mit tiende år
Hop til Celine's Verden - Mit femte år Celine's Verden - Mit niende år
Hop til Celine's Verden - Mit femte år Celine's Verden - Mit ottende år
Hop til Celine's Verden - Mit femte år Celine's Verden - Mit syvende år
Hop til Celine's Verden - Mit femte år Celine's Verden - Mit sjette år
Hop til Celine's Verden - Mit femte år Celine's Verden - Mit femte år
Hop til Celine's Verden - Mit fjerde år Celine's Verden - Mit fjerde år
Hop til Celine's Verden - Mit tredie år Celine's Verden - Mit tredie år
Hop til Celine's Verden - Mit andet år Celine's Verden - Mit andet år
Hop til Celine's Verden - Det andet halvår Celine's Verden - Det andet halvår
Hop til Celine's Verden - Det første halvår Celine's Verden - Det første halvår
Hop til top Hop til toppen af denne hjemmeside
Skriv i min egen gæstebog
Se hilsener i min egen gæstebog

Denne side er sidst revideret af TFA 17-01-13