- Mit fjerde år | ||
For my english-speaking friends Click the Union-Jack: |
Skriv en hilsen i min egen nye gæstebog | Antal besøgende på Celine's Verden siden medio november 1998: |
Vil du modtage en elpost hver gang Celine's Verden
opdateres? |
||
30.07.2001-29.01.2002
Stor pige - "jeg ælser daj" og "det' lige noget
for mig"
10.03.2001-29.07.2001 Renlighed, ferie og sprog samt overgang fra dagpleje til børnehave 30.01.2001 - 10.03.2001 Nye venner i nærområdet og plads i børnehaven |
||
|
30.01.2001 - 10.03.2001 Nye venner i nærområdet og plads i børnehaven Pludselig en dag, så fik vi en invitation til en vejfest på Strandmarken 04.12.2001 hvor vi bor. Jamen det var jo oplagt. Jeg vil jo meget gerne have nogle legekammater i nærheden. - Du kan læse meget mere herom på den hjemmeside, som far lavede sammen med nogle af de andre på Strandmarken her. - Men kort og godt, så råhyggede jeg mig i "snestormen" og jeg har sikkert fået en legekammerat: Frida som bor i nr. 1. Foruden kontakt med indtil flere andre børn på vejen. At grundejerforeningen så holdt fastelavn en uges tid efter var helt perfekt. Her legede Frida og jeg fint sammen og spillede bl.a. bold. Vi har også fået en skrivelse fra kommunen om børnehaveplads til mig pr. 01.07.2001 i Børnehaven Lillebo. Hvad tror I at jeg sagde til det, da mor sagde at nu skulle jeg snart i børnehave? - "Nej! - jeg skal i skole." - Men mon ikke, at jeg lige skal smide både sut og ble først !? I slutningen af februar var jeg med farmor og farfar og mor og far til Weissenhäuser Strand. Et kæmpe badeland i Nordtyskland. Det var bare lige mig. Der viste jeg mig også lidt fra min værste side, for jeg ville jo aldrig op af børnebassinet igen. Hvis du også tænker: Sikken en hysterisk møgunge, når du ser en pige der bare ikke vil som sine forældre vil, ja - så havde du nok tænkt sådan om mig en enkelt gang eller to på den tur. - Det var vist meget godt, at cameraet ikke kunne tage billeder inde i vandlandet p.g.a. den høje fugtighed! - Men bortset fra lige hjemturene fra badelandet, så havde vi nogle herlige dage, hvor alle havde tid til mig, og jeg fik lov til at prøve alverdens legetøj og legepladser en-masse foruden vandlandet. |
|
Iår blev jeg klovnemalet i cirkus
|
10.03.2001-29.07.2001 Renlighed, ferie og sprog
samt
overgang fra dagpleje til børnehave Med foråret kom også én af de snart årlige traditioner som jeg har via fars arbejde: En tur i cirkus Arena. Det elsker jeg, og jeg er helt opslugt af både heste, og elefanter, klovner og artister. En anden tradition med dagplejen er årets dagplejedag. Iår var det lige ved Karlslunde-hallerne hvor vi bor og det var pragtfuldt vejr. Far var med derhenne det meste af formiddagen. Jeg er bare helt pjattet med vand, så engang imellem så går jeg nu i svømmehallen med enten mor eller far, eller begge 2. Når jeg har svømmevinger og en en badering på, så kan jeg sagtens selv svømme rundt. Så kom tiden til vores sommerferie iår. Det var allerede i slutningen af maj/starten af juni. Vi lånte endnu engang faster og onkels campingvogn og drog afsted. Både mor, far og jeg havde håbet på at komme et sted hen hvor det var så varmt, at jeg kunne rende i bar ende. Jeg skal jo gerne se at blive renlig til jeg skal i børnehave. - Vi havde 3-4 pragtfulde dage ved Mosel-floden i bunden af Tyskland hvor det var 25-30 grader og solen skinnede. - Og der lykkedes det også for mig at få tisset på potten en gang eller 2. - Derefter tog vi igennem Luxenbourg og ind i Frankrig. Men efter et par enkelte dag med rimeligt godt vejr, så blev det dårligt vejr i Alsace hvor vi var nået til, så det var først efter vi kom hjem at jeg så rigtigt lærte at tisse og prutte på potten. Mor og far har jo fortalt mig, at det skal man jo lære før man kan komme i børnehave. - Du kan tro, at jeg har fået meget ros siden, for det er faktisk kun 4-5 gange hvor det har "kikset" for mig, og 2 af dem var om natten. Iøvrigt lærte jeg på vores ferie at snakke lidt tysk. For efter vores dage ved Mosel-floden tog vi til Alsace, hvor jeg på campingpladsen simpelthen fik mig en alletiders legekammerat: Annika. En pige fra Ruhr-distriktet som jeg bare var pot og pande med, trods jeg snakkede løs på dansk, og hun snakkede løs på tysk. Men jeg lærte at sige Apfel, og ved godt at det er et æble. Og så lærte jeg at sige hej på tysk: Chüss (eller hvordan det nu staves). Til gengæld lærte Annika at sige: Hoppe på dansk. - Far har sendt en email til Annika's mor og far med et billede af Annika og jeg. De kommer snart til Danmark, så hvem ved, måske ses vi igen. Fredag 15.06.2001 var en speciel dag, for da kom Helle med Sara og
tvillingerne (Sophie og Mathilde) hjem til mig i stedet for jeg kom op til
Helle. Det var sidste dag hos Helle, da hun skal have ferie, og jeg jo
skal starte i børnehaven 01.07.2001. - Jeg har været glad for at være
hos Helle, og for at lege med Sara. Det var tydeligt at se efter min ferie,
for Sara og jeg kastede os i armene på hinanden da jeg kom. - Det bliver
lidt trist, men specielt for hende, for jeg får jo en masse nye
legekammerater i børnehaven. Jeg har allerede været forbi derhenne med
mor og far til rundvisning, og 2 gange foruden med far for lige at se på
lokaliteterne. - Jeg skal starte på stue 2, som normalt har 20 børn, men
8 er lige netop stoppet, og jeg starter som eneste ny 02.07.2001. De
øvrige pladser "fyldes op" henover sommeren når alle er
tilbage fra ferie. Jeg har allerede valgt mit eget ikon til hylde, krog
o.l. - jeg har fået snemanden: Sankt Hans aften fejrede jeg sammen med mine fætre Søren, Morten og Martin samt kusine Maria og moster Vivi og onkel Mikael. Vi var først på Dysagergård hvor jeg også klappede heste. Dem elsker jeg (far har sagt, at han ved godt, hvor det bærer hen af!) - Og bagefter var vi oppe og se bål. Og det bedste af det hele, det var en kæmpestor hoppepude. Det var lige noget for mig. Den store dag hvor jeg startede i børnehaven Lillebo kom så mandag d. 02.07.2001. - Der var endnu ingen personale der var på ferie, så Rikke som en praktikant hedder, kun var næsten afset til mig alene den 1. dag. - Det største problem var faktisk, at jeg de første dage slet ikke ville med hjem igen. Jeg skulle lokkes med både is og det badeland, som mor og far havde købt til mig. Og det var pragtfuld sommervejr, så det var slået op hjemme i haven til min udsøgte fornøjelse. Det er et stort oppustet badeland med 2 bassiern med både rutschebane, en "boldkurv" og 2 palmer hvor den ene er med springvand, når ellers vandslangen er sat til. A-menneske er jeg ikke, for jeg kan altså ikke lide at komme op om morgenen. Nok også fordi, jeg ikke kan skrubbe i seng om aftenen, selv om mor og far prøver på det. Kun i weekenderne når ingen skal tidligt op, der står jeg som regel selv op, og først af os alle 3. - Men altså, ikke før klokken halv otte eller otte. Tænde fjernsyn og video, incl. selv sætte rette videobånd i, og spole tilbage og starte m.v. - Det klarer jeg jo selv nu! |
Hele gruppen fra min dagplejer: Helle, Niels (Helles mand) og tvillingernes mor. Sara og jeg står lige bagved
|
Du kan tro jeg var stolt til juletræsfest, hvor jeg hilste på både Bamse og Kylling. De var mere spændende end julemanden.
|
30.07.2001-29.01.2002
Stor pige - "jeg ælser daj" og "det' lige noget
for mig" Mor og far har altid troet, at når man i amerikanske
film så, at børn sagde: "jeg elsker dig mor/far", så var det
noget de var indstuderet til at gøre. Det var ikke noget børn sagde i
virkeligheden. - Men det gør jeg altså! - Både far og mor smelter helt,
når jeg jævnligt slår armene om dem og siger f.eks.: "Far/mor! -
Jeg ælsker daj - hele over Jorden!"I kan tro, at vi laver mange spændende ting i børnehaven. De er gode til, at tage os med på ture. Både i skoven og på bondegårdstur. Og til jul laver vi julegaver, og er på shoppingtur. Der var godt nok gang i den i december måned med alle de julemænd og nissepiger. "Det' lige noget for mig." (Det er faktisk et udtryk, som jeg bruger indimellem.) - Mor og far griner lidt ind imellem, når jeg siger "voksenting" som f.eks.: "Jeg bliver vanvittig!" - eller når jeg skælder dukkerne og bamserne ud. De bliver tit lagt til at sove på gulvet med alskens tæpper, lommetørklæder og stofrester m.v. over sig. Her i efteråret prøvede jeg også for allerførste gang, at have en legekammerat med hjem. Det var Martin fra stue 2 (min egen) i børnehaven. Martin bor vel ca. 250 meter fra mig. Det gik fint. For tiden taler jeg meget om, at Sarah også skal med mig hjem at lege. Vi får se. Et par triste ting skete der også her i efteråret, for vi har ingen katte mere. Først blev Fisen så afkræftet, at den måtte aflives, og derefter var det som om at Iv heller ikke ville leve mere, så den døde få dage før jul. - Du kan læse mere om vores katte her: www.franke.dk/katte - Da Fisen var blevet aflivet affødte det dog én af mine "perler", for vi skulle til Farfars fødseldag samme aften. Og da vi var på vej hjem og fik fra opgangen og til bilen, kiggede jeg interesseret op på den stjerneklare nathimmel. Mor greb den lynhurtigt og sagde, at - "ja! Fisen er oppe i himlen nu. Den sidder oppe på en stjerne." Hvortil jeg meget himmelstuderende og eftertænksomt svarede: "Ja, jeg kan godt se dens hale!" Da jeg så nærmede mig min 4 års fødselsdag, spurgte mor mig om, hvad jeg ønskede mig i fødselsdagsgave. Mit først svar var: En lagkage. Og da mor så senere spurgte mig, var svaret først: Ingenting. Og da hun så uddybende spurgte om jeg da ikke ønskede mig noget legetøj var mit svar såmænd: "Nej mor! - Jeg har så meget legetøj". Jeg fik skam også en lagkage (ja, faktisk 2) da jeg holdt fødselsdag. Og det var én af dem, hvor de 4 lys var næsten umulige at puste ud. Hver gang jeg havde pustet dem ud, så tændte de igen. Det var virkelig noget jeg og alle andre vi morede os kongeligt over. Trods jeg kun ønskede mig lagkage, så fik jeg et løbehjul til min fødselsdag af mor og far. Men det holdt kun 1 dag i børnehaven. Så havde jeg fået smidt en skrue og et beslag væk, der bruges til at spænde styret fast i den rette højde. Far og jeg gik og ledte i børnehaven udenfor i en halv time med en lommelygte. Men der var ikke noget at gøre! - Far har dog siden repareret løbehjulet. |
Tivolitur med farmor og farfar
|
[navigation.htm]
Denne side er sidst revideret af TFA 17-01-13