- Mit tredie år | ||
For my english-speaking friends Click the Union-Jack: |
Antal besøgende på Celine's Verden siden medio november 1998: | |
Skriv
en hilsen i min egen nye gæstebog Se hilsener i min egen nye gæstebog Vil du modtage en elpost hver gang Celine's Verden
opdateres? |
||
19.08.2000 - 29.01.2001 Guldkorn, ny dagplejemor og navnesøster har fået barn | ||
29.01.2000 - 18.08.2000 2 år, stor pige og en masse sjov snak | ||
29.01.1999 - 28.01.2000 Celine's Verden - Mit andet år | ||
29.07.1998 - 28.01.1999 Celine's Verden - Det andet halvår | ||
29.01.1998 - 28.07.1998 Celine's Verden - Det første halvår | ||
Min kusine Camilla til hendes konfirmation 30. april 2000
|
29.01.2000
- 18.08.2000 2 år, stor pige og en masse sjov snak Ja, min 2 års fødselsdag 21.01.2000 den fik jeg da gudskelov fejret på rette vis med gæster og det hele. Far sagde godt nok, at jeg havde misforstået noget, for da den første gæst (min kusine Marlene), så sagde jeg: "Nu kommer julemanden!" - Og det var da ikke helt ved siden af, for jeg fik jo masser af gaver! 30. april havde min yndlings-kusine Camilla konfirmation. Og som du kan se på et billede her på siden, så fik jeg også mænget mig hos æresgæsten på et tidspunkt. Det var rigtig sjovt som jeg både leget med de andre børn, og ikke mindst danset. Der var mange der "smilede til mig" da jeg på dansegulvet rigtigt stod og rockede til musikken, eller da jeg dansede fællesdans med både børn og voksne. Jeg elsker musik og dans. Jeg er ellers vokset og blevet en rigtig stor pige kan du tro. Faktisk så snakker mor og far meget om det. - Bare fordi at jeg ind imellem bruger tøj hvor der står størrelse 4 eller 5 år! - Og fordi jeg næsten passer sko (størrelse 26) med min fætter Morten som faktisk er 5 år. - Da jeg var 2 års undersøgelsen (godt nok lidt sent - først i juli måned), der vejede jeg også 16 kilo og målte 96 centimeter. Snakketøjet det må jeg også have arvet et eller andet sted fra, for nu er der snart ikke den ting som jeg ikke siger. Jeg har længe (siden før jeg blev 2 år) kunnet tælle til 10. Det har jeg imponeret mange med. Jeg kan også kende og sige snart alle farver nu, selv varianter som lyserød og brun kan jeg kende. Så mor og far mener helt bestemt at jeg ikke er hverken farveblind eller talblind. For jeg kan nemlig også genkende en del af tallene når jeg ser dem skrevet. Jeg er også begyndt at sige mange ting som mor og far griner af. Forleden sagde far, at jeg skulle drikke min mælk til maden. Jeg ville hellere ha' cola. Men da far så kom med forslaget at hvis jeg drak min mælk først, så fik jeg cola bagefter, så svarede jeg prompte: "Det er en aftale!" - Far siger, at det er vist den første reelle aftale jeg har indgået. Visse ting er jeg dog ikke så god til at sige: "Griseri" - bliver f.eks. til "tissehi". Men jeg lærer hurtigt for tiden, for jeg siger meget tit: "Hva' det for noget?" Til gengæld så er mine ører ikke helt så gode. Far siger bare at jeg har "selektiv hørelse", men ørelægen siger altså, at jeg har noget vædske i ørerne. Så det er ikke utænkeligt, at jeg skal have dræn i ørerne. Jeg slap dog i første omgang. - Det betyder at jeg godt nok siger en hel masse ting, men det er ikke helt så rent som det måske kunne være. En tolk er indimellem en god ting, selv om mit kropssprog absolut ikke fejler noget. - Far og mor siger at det er ved at blive helt sjovt nu, for nu kan vi rigtigt snakke sammen. Jeg kan med mine egne ord og hele sætninger fortælle om hvad jeg har oplevet i dagplejen, selv om fantasien jo nok også får lidt frit spil en gang imellem! - Og så er jeg blevet helt ferm til at koste rundt med mor og far, når der er et eller andet jeg gerne vil have. Som f.eks. når jeg selv spiser rugbrød eller franskbrød. Det foregår konsekvent med en gaffel. Jeg hader nemlig at blive fedtet og nasset på fingrene. Farmor griner og siger, at det har jeg efter min far. Jeg er lidt af en lille video-narkoman. Jeg elsker at se Teletoppies, Bananer i Pyjamas, Pluto, Fedtmule, Cirkeline og Tintin - og på det seneste har Mumitroldene også være populær, for ikke at tale om Disney-klassikere som: Bambi, Den lille havfrue, Løvernes konge og Lady og Vagabonden m.fl. Jeg skifter selv videobåndene og starter videoen, så det er jo nemt. Det eneste jeg ikke har lært er, at tålmodigt vente imens båndene spoler tilbage. Tålmodighed er i det hele taget ikke min allerstærkeste side. - Det gælder også når jeg sidder med far foran computeren og spiller Teletoppies (som jeg fik af gudmor i fødselsdagsgave), eller Bananer i Pyjamas, Cirkeline (som far låner i pc-klubben) eller Mumitroldene som det sidste nye spil som far fik i forbindelse med en familie-pc-ordning. - Jeg har ikke helt lært at styre pc-musen endnu. Den er ligesom lidt for stor til mine fingre. Om det var manglende tålmodighed der en dag betød at videoen ikke virkede ved far og mor ikke. Men ialtfald så skilte far videoen ad efter nogle dage, og fandt både en tandstikker og en saltstang i 7 stykker indeni videoen. - Jeg fortæller ikke hvordan de er havnet der indeni! Det går stadig helt fint i dagplejen. Jeg er aldrig ked af, at skulle afleveres. Når far har fået farvelmøsser og krammer, så vinker jeg ivrigt: "farvel - farvel" - eller også løber jeg bare ind i en fart og leger med bl.a. Mikkel og så Lasse, som desværre lige er flyttet (til Samsø vist nok). - Jeg spørger stadig efter ham for det er ikke helt gået op for mig endnu, at han ikke kommer mere. Lasse har været min bedste legekammerat i dagplejen lige siden jeg kom der første dag. Tit så har vi givet hinanden krammer om morgenen når jeg kom, eller om eftermiddagen når Lasse skulle gå. Jeg har ellers også været noget rundt og se på seværdigheder for børn i den seneste tid. Det startede i maj måned med en tur i Zoologisk have med dagplejen. Desuden var jeg i Tivoli med mor og far (mor er jo aktionær). Bakken var vi vist også en kort smut ude på en søndag. - Og her for nylig (i juli) har jeg været både i Sommerland Sjælland og i Bon-bon-land. Det var virkelig noget jeg kunne bruge. I Sommerland Sjælland i Nykøbing S susede jeg rundt hele dagen sammen med Dennis, Tommi og Kenneth. Og i Bon-bon-land var jeg afsted med Søren og Morten. - Jeg er næsten ikke bange for at prøve noget som helst. Kun de aller-værste rutchebaner var jeg ikke så meget for. Men jeg blev dog ikke køresyg som Morten! - Og så var jeg i Sommerland ude at ride på hest. Jeg måtte simpelthen prøve det 2 gange, så syg var jeg med det. Jeg er ikke et spor bange for hestene. Det beviste jeg også her til Camilla's fødselsdag, hvor jeg var ude og hilse på Gudmor's nye hest. - De har iøvrigt lige fået 11 hundehvalpe! - Skal du bruge en hundehvalp, eller bare er nysgerrig, så prøv at se på adressen: http://home.worldonline.dk/~pasbjerg/hundvalp.htm Endnu er jeg altså ikke blevet "renlig", som mor og far kalder det. (Jeg synes ellers at jeg er helt vild med at både vaske hænder og gå i bad incl. "vandpantomime".) - Men jeg ved godt, at man skal ud på toilettet. Jeg kommer også tit og skal tisse, men problemet er blot, at jeg som regel lige har tisset eller pruttet, når jeg siger til. - Som far siger: "Din timing! - Den skal du altså arbejde noget mere med!" - En enkelt gang i ferien i sommerhuset i Rørvig i uge 29 lykkedes det dog. Det havde vi iøvrigt lånt af faster og onkel. - Tusind tak for det. - Bare ærgerligt, at det aldrig blev strandvejr i løbet af ugen. Jeg skal iøvrigt hilse fra far og sige, at hvis du synes billedkvaliteten er blevet bedre på min hjemmeside, så er det fordi far har fået et fint digitalcamera, som nu benyttes i stedet for videocameraet. Det var alt for denne gang. - Men der kommer mere endnu, så hvis du vil følge med, så tegn et abonnement på min og mor og fars hjemmeside. |
Se jeg har fået cykelhjelm, for mor har fået ny cykel med cykelstol til mig
|
Hej med Jer
|
19.08.2000 - 29.01.2001 Guldkorn, ny dagplejemor og navnesøster har fået barn Sommeren gik på hæld. Iøvrigt før jeg egentlig fik prøvet at komme rigtig på stranden og i vandet. Det var ikke i 2000 at jeg fik mulighed for at løbe med enden bar i vandkanten, desværre. Jeg snakker snart fanden et øre af, siger far og mor ind imellem, selv om de også griner når jeg siger nogle "guldkorn". Som f.eks. forleden da jeg sagde: "Slut, prut, finale!" - Eller for nogen tid siden hvor jeg fik sagt: "Hov-hov, vi glemte Nana" (som min sut hedder), idet vi kørte ud af indkørslen. - Og det var ganske rigtigt. Sutten var ikke med. - Den bedste jeg fyrede af forleden grinede mor og far meget af: Jeg sad lige og så Teletoppies på video med ryggen til mor, da mor sagde noget til mig. Jeg havde ikke lige tid, så der gik lige et øjeblik før jeg vendte mig om imod mor og sagde: "Undskyld - hvad sagde du lille skat?". Mor hiver sig ind imellem i håret, for jeg vokser simpelthen ud af alt mit tøj. Ikke mindst mine sko. Du tror nok det er løgn, men jeg passer faktisk sko (størrelse 28 i sutsko) sammen med min fætter Morten. Og han blev 6 år i november 2000. Og jeg er altså ikke blevet 3 år endnu! - Alt mit tøj er typisk størrelse 3-4 år, men jeg har også noget størrelse 5 år. Jeg har fået ny dagplejemor. Min tidligere dagplejemor Gitte og så mor og far, de så ikke helt ens på alle ting. Specielt definitionen af hvornår jeg ikke kunne komme i dagplejen var de uenige om. Gitte holdt meget fast i, at hvis jeg havde den mindste feber, så kunne jeg ikke være i dagplejen, hverken den dag eller dagen efter, da jeg skulle være feberfri i én dag mindst, uanset om jeg så var frisk som en havørn dagen efter. - Mor og far mener at et termometer er en god ting, til bl.a. at få bekræftet at jeg er syg (har feber), og i hvilket omfang, men mener ikke at det er temperaturen alene der afgør om jeg er syg. - De var ikke specielt glade for, at jeg var begyndt at sige, jeg skulle have taget temperatur hver gang jeg skulle skiftes ! - Ligesom at de heller ikke brød sig om bemærkninger som at jeg kedede mig når mine andre legekammerater var gået hjem om eftermiddagen. De mener jo, at det så er dagplejemoderens job at aktivere eller underholde mig. - Sidst, men ikke mindst så var de også kede af Gitte's meget lille forståelse og fleksibilitet i forhold til, at mor har fået nyt job. Hun skal nu køre til og fra Østerbro hver dag, og trafikken gør, at hun indimellem kan sidde fast i en klump. Far henter mig nu også flere gange om ugen, og det er bla. også sket at mor har ringet til far fra sin bil fordi hun sad fast, så far smed hvad han havde og hentede mig i stedet. - Alligevel (bl.a. fordi far var på kursus) skete det et par gange indenfor 1 måned at mor kom nogle få minutter for sent op og hente mig. Jeg blev en torsdag aften syg, hvor jeg både kastede op og havde feber. Jeg blev selvfølgelig så hjemme om fredagen fra dagpleje, men allerede i løbet af lørdagen var jeg frisk igen, så efter søndagen tog jeg naturligvis i dagpleje igen mandag. Men næppe var jeg kommet, førend Gitte ringede til mor og sagde, at jeg havde 39,2 i feber og lå nærmest apatisk på gulvet. - Mor susede hjem og hentede mig, men kunne trods 3 forsøg med vores eget termometer ca. 1½ time efter ikke klemme temperaturen op på mere end 37,9. - Nu skal det siges, at jeg tilsyneladende meget hurtigt og nemt kan få ialtfald højere temperatur, og der kan jo ske både tekniske og menneskelige svigt. Men et faktum er det, at jo flere børn en dagplejemor kan sende hjem p.g.a. sygdom, jo mindre arbejde har hun. Det har ikke nogle betalingsmæssige konsekvenser. Og arbejdet bliver heller ikke bare ophobet og skubbet videre til dagen efter (som mor og fars arbejde typisk gør). Jeg skal jo ikke passes dobbelt selv om jeg har været syg. - Nåh, men far blev hjemme tirsdag og passede mig (som ikke fejlede en pind). Selv min temperatur var helt normaliseret allerede mandag aften. Far tillod sig så onsdag morgen at sige, at han havde følt sig lidt til grin at skulle blive hjemme for at passe et rask barn tirsdag, som allerede mandag middag kun havde 37,9 og var feberfri allerede mandag aften. Han kunne godt tænke sig at vide hvor reglen om en feberfri dag egentlig stod. - Gitte tog det som et personligt angreb og en direkte anklage om vi måske troede at hun havde holdt termometret ind under den varme hane? - Far havde end ikke tænkt tanken endnu, men sagde, at der naturligvis kunne ske fejl alle steder, og at han nu blot godt ville vide hvilke konkrete regler der var på området, og hvor de stod. - Gitte henholdt sig til, at hun blot fulgte "reglerne", og henviste til dagplejelederen, som far naturligvis så ville kontakte. - Far nåede det dog ikke førend at dagplejelederen selv (et par timer efter) havde snakket med mor. Hun havde fundet en ny dagplejemor til mig, som mor allerede samme eftermiddag kunne tage op og hilse på. - Gitte var åbenbart flippet helt ud. Hun havde grædt og ligefrem antydet at far havde truet hende ! - Hun turde knap at være i stue alene med mor og far mere !!! - Dagplejelederen havde gudskelov fornemmet situationen korrekt og handlet hurtigt. Gitte havde også selv sagt, at hun ikke ville passe mig mere. Sådan fik jeg ny dagplejemor: Helle som bare er alletiders. - Det har jo betydet, at jeg har fået nye legekammerater. Nu leger jeg primært med Sara, som Helles egen datter på 2 år hedder. Så hun er der jo altid. Og så indimellem er Nicolai der, som er 3 år. Det er Helle's mand: Niels's søn (der normalt bor hos sin mor). Desuden er der 2 små tvillinger på under 1 år. Endelig har jeg skiftet legestuegruppe til om torsdagen, så her er der også nye kammerater. - Men mor og far siger, at jeg har taget det forbilledligt. - Jeg er mindst lige så glad for at blive afleveret hos Helle, som jeg indrømmet også var hos Gitte. Og Sara og jeg leger helt fint sammen. - Faktisk siger far og mor, at jeg indimellem virker mere glad når jeg kommer hjem fra Helle. Ikke mindst de dage, hvor jeg fortæller at jeg har leget både med Sara og med Nicolai og med Helle og med Niels. - Så både Helle og hendes mand Niels kan altså finde på at lege med mig ! Nok om dagpleje, jeg har jo bl.a. også lige holdt juleferie, efter at jeg som sidste år var til juletræsfest i både Ølsemagle og på KMD. - På KMD fik jeg sågar lov til at danse om juletræet med julemanden i hånden. - Jeg er helt pjattet med juletræer, men af en eller anden underlig grund fik mor og far aldrig købt et juletræ til os selv. - Nåh, men iår var godteposen til juletræsfesterne mindst lige så interessante som at danse om juletræet og lege. Jeg blev selvfølgelig begavet i de helt store stil til jul. Ikke mindst fik jeg nærmest en hel hundegård. Det var lige før det var for meget juleaften. Jeg kunne slet ikke overskue alle de gaver. Men de gjorde rigtig god gavn efterfølgende. Og så lige en lille nyhed med relation til mit navn, for Celine Rochereaux, som jeg reelt er opkaldt efter, og som bor i nærheden af Paris, fødte 13.01.2001 en pige på 52 cm. og 4250 g. som skal hedde Cloe. Det forlyder at hendes mor Annick og far Jacques ikke er til at styre på en halv tønde land. - Dem alle skal vi sikkert besøge her til sommer. - Vi har sendt en lille gave derned, og fået et pænt takkekort. Far læser stadig fransk, i håb om engang at kunne snakke lidt med dem også. Som I kan se på billederne omkring teksten, så holdt jeg også en rigtig god 3 års fødselsdag med masser af gæster og kager i stor stil. - Nu får I ikke mere før jeg er blevet over 3 år! |
Jeg elsker altså min mor, at I ved det. Jeg siger det tit til hende.
|
webbot bot="Include" U-Include="navigation.htm" TAG="BODY" startspan
[navigation.htm]
Denne side er sidst revideret af TFA 17-01-13