- Det andet ½ år
For my english-speaking friends
Click the Union-Jack:
Antal besøgende siden medio november 1998:
Skriv en hilsen i min egen nye gæstebog

Se hilsener i min egen nye gæstebog

Vil du modtage en elpost hver gang Celine's Verden opdateres?
Så indtast din elpost-adresse herunder og tryk på knappen:


PS: Får du ikke et svar, så er der p.t. tekniske problemer - brug i stedet en manuel anmodning  i form af en elpost her.

29.01.1999-> Celine's Verden - mit andet år
03.12.1998 - 28.01.1999 Kravl, jul og charterferie
02.11.1998 - 02.12.1998 Feber og fødselsdage
14.10.-01.11.1998 Diagnoseforvirring og Boel-prøve
15.09.-13.10.1998 Grinebider får legekammerater, is og pølsemadder
29.07.-14.09.1998 Alrum, ferie, tinitus og dagplejeplads
29.01.-28.07.1998 Celine's Verden - det første halvår

goprev.gif (1964 bytes)

29.01.1998 - 28.07.1998 Celine's Verden - Det første halvår

Klik for at se billedet i fuld størrelse

101) Så vender vi sutten og tager det næste halvår

29.07.1998 - 14.09.1998 Alrum, ferie, tinitus og dagplejeplads

Så blev jeg et helt halvt år. Far har haft ferie og forlænget fædreorlov i uge 31-33, så vi har rigtig hygget os alle 3. Det vil sige at en del af de 3 uger blev brugt på at lave alrum i forbindelse med køkkenet. Vinkelstuen er nu uden vinkel, men sikkert stor nok endda. Til gengæld har vi fået et herligt alrum med vinyl på gulvet og praktiske træmøbler, hvor jeg rigtig kan sidde og snaske som jeg har lyst til når jeg spiser.

Men vi nåede skam også at komme lidt på ferie. Vi lånte en campingvogn af mors kusine Anita. Dem var vi også en del sammen med i ferien. Det er alletiders, for der er 3 raske drenge jeg kan lege med: Dennis (5 år), Tommi (3 år) og Kenneth (1 år). Der sker altid en hel masse der! - Der var også godt knald på da vi i ferien besøgte Lars og Helle i Stouby ved Vejle. De har nemlig også 3 børn: Sabrina (7 år) og tvillingerne Natasja og Nicklas (ca. 1½ år). - De fortalte om en frygtelig ferie de havde været på i Spanien med én bil der gik i stykker, sygdom, en stjålet barnevogn og et færdselsuheld i Tyskland som de gudskelov slap uskadte fra allesammen, men kostede dem alt deres medbragte bagage og en overnatning på et hotel i det tøj de stod og gik i, incl. børnetøj og samme babybleer i næsten et helt døgn. - Puha!

Vores ferie blev gudskelov lidt bedre og ikke helt så lang som til Spanien. Det blev pludselig fint vejr i Danmark, så vi nøjedes med at overnatte i Stouby, og en nat i Rinkenæs ved Flensborg fjord hvor vi rigtig fik sunget: Rapanden Rasmus fra Rinkenæs sogn..." før vi kørte "helt" til Lindaunis ved Schleswig i Nordtyskland. - Grunden til at vi iøvrigt overnattede i Rinkenæs var, at jeg ikke stod i mor og fars pas. - Det kom jeg så til efter besøg på Padborg Politistation.

Nåh, men det var nu meget dejligt sådan med en campingvogn. Man kan stoppe når man har lyst på en rasteplads og varme lidt mælk, spise lidt mad eller hvad man nu har behov for. - Far sagde dog at han synes jeg havde lyst til at stoppe lidt for tid. - Man kommer jo ikke så langt når man skal stoppe på hver 3. rasteplads, fordi jeg hyler og ikke gider at køre i bil mere. - Til gengæld så var jeg ved at få "fyr" på i Tyskland. En sød dreng der hed Andy (ca. 3 år) kom og besøgte mig nogle gange. Jeg forstod dog ikke helt hvad han sagde. Han talte nemlig tysk. - Jeg fik også prøvet at soppe i Schleswig fjord. Det var bare herligt.

Jeg er nu rigtig begyndt at sige en hel masse forskelligt. "Da-da" og deh-deh er nogle af mine favoritter. Og ikke at forglemme: At skrige, som jeg har fundet ud af at jeg kan. Far er begyndt at kalde mig "Tinitus" (en konstant hyletone) som følge af det. - Jeg er også blevet helt vild med dyr. Kattene vil jeg meget gerne "kæle" med. Men desværre så er min "kælen" ved at tage fat i pelsen eller hive dem i halen, for ikke at tale om mit "tinitus-hyl" absolut ikke noget de bryder sig om. - Så de flygter næsten hver gang jeg nærmer mig dem.

Den 20.08.1998 blev jeg så vejet og målt igen af sundhedsplejersken. Jeg vejer nu 7.500 g. og er 72 cm. lang. - Jeg er stadig længere end gennemsnittet og vejer en anelse under gennemsnittet. Men jeg er gudskelov sund og rask. Det eneste jeg endnu har fejlet er forkølelse. Jeg spiser også pænt nu både øllebrød, risgrød og mos. Mor er begyndt at lave mos selv, efter at vi købte en stavblender på ferien. - Det eneste problem jeg har er at jeg indimellem har tendens til hård mave. Så er det noget af et arbejde at prutte "kanonkugler". - Gudskelov kan jeg godt lide sveskemos som hjælper noget på det.

Jeg har nu også prøvet at blive passet ude incl. overnatning 29.08.1998. Det var hos min gudmor faster Gitte. Min kusine Camilla og jeg er iøvrigt perlevenner. Jeg skal ikke sige mere end en halv lyd, så kommer Camilla og tager mig op eller giver mig sutten, legetøj eller bare leger med mig.

Jeg har nu også fået min første tandbørste. Den spiller når jeg ryster med den. - Og tænk, selv om jeg endnu ikke har fået tænder, så var jeg ikke i tvivl om, at den selvfølgelig skulle i munden. Mor og far sagde at jeg var meget dygtig. - Men det er ikke helt til at forstå, for når jeg så tager fars tuschpen eller alt muligt andet og putter i munden, så brokker de sig!

Jeg har endnu ikke lært at kravle, men når jeg ligger på maven så får jeg som regel drejet mig rundt, og nogle gange får jeg også mavet mig lidt forlæns eller baglæns. - Men jeg kan stadig meget bedre lide at gå, hvis jeg få lov. - Men mor siger at jeg får skæve ben hvis jeg går for tidligt, og at jeg skal kravle før jeg kan gå.

Til gengæld så har jeg nu lært at klappe kage. Det er far og mor meget stolte af, for det står der i bøgerne at man faktisk først ofte lærer når man er et helt år gammel. - Pjat, jeg klapper og rammer begge hænder næsten hver gang.

Jeg har nu fået dagplejeplads på det tidspunkt hvor mor og far havde søgt den. - Alletiders! - 5. oktober skal jeg begynde hos en dagplejemor, som hedder Gitte og bor her i Karlslunde i Søhøj. - Jeg var oppe og hilse på hende 11.09.1998. Hun er vældig sød. Hende tror jeg nok, at jeg skal blive glad for. - Og så får jeg en legekammerat der hedder Lasse og er næsten 1 helt år. - Jeg glæder mig allerede.

Du kan ellers også tro, at jeg har været til sportsstævner på det seneste og set min fætter Søren få den ene præmie efter den anden. - Først var vi i Hedehusene 31.08.1998 og så ham køre BMX cykelløb til Sjællandsmesterskaberne. - Der fik han en flot pokal for en tredieplads. Den var han rigtig glad for, selv om han sidste år blev Sjællandsmester. - Og så her 13.09.1998 var vi i Korsør og så Søren spille fodbold. Det er han nemlig også god til. Faktisk så god at han sammen med holdet: Rishøj havde spillet sig i Anders And Cup finalestævnet, hvor de nåede så langt som at spille semifinale, som de desværre tabte. - Men de fik en flot bronzemedalje som blev uddelt af DBU og Mek Pek som conferencier. - Det er alletiders dygtige fætter jeg har dér.

 

Klik for at se billedet i fuld størrelse

102) Se hvor jeg ruller i vort nye alrum

Klik for at se billedet i fuld størrelse

103) Se hvor jeg kan drikke selv

Klik for at se billedet i fuld størrelse

104) På campingtur i Tyskland - det er bare herligt

Klik for at se billedet i fuld størrelse

105) Specielt når man kan hoppe rundt i ingenting

Klik for at se billedet i fuld størrelse

106) Tysk dåseøl - Mor lad lige mig smage den

Klik for at se billedet i fuld størrelse

107) Se - jeg har fået min egen hest allerede

Klik for at se billedet i fuld størrelse

108) Spis brød til siger mor - så det prøver jeg på

Klik for at se billedet i fuld størrelse

109) Jeg kan ikke helt kravle endnu, men det kommer

Klik for at se billedet i fuld størrelse

110) Sådan cirka ser jeg ud når far kalder mig Tinitus

Klik for at se billedet i fuld størrelse

111) Og så har jeg lært at klappe kage

Klik for at se billedet i fuld størrelse

112) Og sådan ser jeg ud 7 måneder gammel

Klik for at se billedet i fuld størrelse
113) Ih hvor er det spændende alt sammen!

Klik for at se billedet i fuld størrelse
114) Her ser I grinebideren i aktion

Klik for at se billedet i fuld størrelse
115) At sutte tæer er ingen sag

Klik for at se billedet i fuld størrelse
116) Farmor og jeg vi pjatter

Klik for at se billedet i fuld størrelse
117) Farmor er bare alletiders

Klik for at se billedet i fuld størrelse
118) Tænk, katten kan ikke lide jeg hiver den i øret!

Klik for at se billedet i fuld størrelse
119) Min første røde rose, den fik jeg af min far

Klik for at se billedet i fuld størrelse
120) Nu ligner jeg en rigtig spansk Rosita

Klik for at se billedet i fuld størrelse

121) Nu spiser jeg skam også pølsemadder

Klik for at se billedet i fuld størrelse
122) Men is, det er bare lige mig

Klik for at se billedet i fuld størrelse
123) 1. dag i dagplejen hos Gitte og Lasse. Stine  i baggrunden var på besøg

15.09.1998 - 13.10.1998 Grinebider får legekammerater, is og pølsemadder

Jeg får skyld for at være en rigtig grinebider; jeg smiler næsten altid. - Det har jeg fundet ud af at både mor og far og alle mulige andre som jeg møder på min vej bliver så glade for. Så tager de mig op og alt muligt alle sammen. Jeg var blandt andet til Lotte's 50 års fødselsdag for nylig. Der lykkedes det mig næsten at tiltrække den meste opmærksomhed. Mor og far sagde, at det var jo dejligt - de havde barnepiger hele aftenen. - På et tidspunkt tog en pige der hedder Eva mig sågar med op til scenen hvor der sad en række musikere (der var næsten 100 mennesker ialt). Her gik der kun et øjeblik, så havde jeg fat i guitaristens guitar og var i gang med at spille en helt lille solo.

Jeg er nu også begyndt at spise andet mad end bare mælk og grød. En rugbrødsmad med kødpølse eller leverpostej er ikke af vejen. - Så det var meget praktisk at jeg på lige min 8 måneders fødselsdag fik min første tand i undermunden. - Den er ikke så stor endnu, men stor nok til at bide far i fingeren med. - Det gør desværre også, at jeg savler meget. Mor synes hun vasker og stryger hagesmække konstant. Godt vi har købt godt 30 stk. inde hos onkel Hans i Borrit Babyland.

Jeg har også fået smag for noget andet end rugbrød: En dag på terrassen der fik vi nemlig is. - Uhm! - Det var lige mig. - Det får mor og far ikke lov til at spise alene fremover. - Jeg smagte også chokolade forleden dag, men det var vist ikke helt tilsigtet. Mor havde sat mig på gulvet, for jeg sidder helt flot alene nu. - Hun var bare ikke opmærksom på, at jeg kunne nå hylden under fjernsynet, hvorpå der lå en æske fyldt chololade. - Og inden mor opdagede det, så havde jeg da åbnet æsken og smagt på 2 stykker chokolade. - Guf-guf. - Selvom mor hun skældte mig ud. - Far siger at jeg nok bliver en rigtig sukkergris, for mit yndlingsmos er nemlig også paradismos (fersken, abrikos, ananas) som også er sødt og lækkert.

Jeg er også blevet helt dygtig til at drikke. - Lige til at starte med var det af tudekop, men der er ikke den store forskel på min spildprocent om jeg bruger tudekop eller almindelig kop. Så nu bruger jeg almindelig kop. - Jeg kan sagtens drikke vand lige fra hanen nu.

Og så er jeg endelig begyndt i dagpleje. Den 05.10.1998 var jeg første gang nede hos Gitte, som min dagplejemor hedder. Og så Lasse, som er fast dagplejebarn hos Gitte også, så han er min legekammerat. - Her i den første uges tid har jeg ikke været så længe hos Gitte, men jeg har da fået hilst på en masse andre børn, og det gik helt fint. - Far og mor siger at jeg allerede ser helt glad ud for Gitte og for at være der i det hele taget.

Den allerførste dag (mandag) startede voldsomt, selv om jeg ikke var der så længe for p.g.a. sygdom var der ikke færre end 5 børn hos Gitte, så der var rigtig gang i den. Dagen efter (tirsdag) var jeg så med ude at gå tur og henne og hilse på Annette, den gæstedagplejemor som jeg skal hen til, hvis Gitte er syg eller skal noget andet. - Hun virker også meget sød, og så bor hun lige i nærheden af Gitte. Onsdag var jeg med Gitte og Lasse oppe i legestuen sammen med en masse børn. - Der er 21 siger Gitte, når de er der allesammen. - Men måske var det så også der, at jeg fik lidt forkølelse eller lignende, for i de kommende dage snottede jeg en del. Det toppede med, at jeg foreløbig mandag og tirsdag i ugen efter måtte tage hjem og blive hjemme, for jeg havde feber. Ikke mere end omkring 38 grader, men alligevel. - Det har også betydet at jeg ikke har været så flink til at sove om natten. - Ihvertfald ikke uden at skulle have sutten nogle gange, og ind imellem også noget at drikke/spise midt på natten.

Det var ellers efter en hyggelig søndag hvor faster Anita og onkel Jørn kom på besøg. - Faster hun er også alletiders legetante.

 

Klik for at se billedet i fuld størrelse
124) Der er krummer i mig siger far og mor

Klik for at se billedet i fuld størrelse
125) Jeg har fået en 3 gule badeænder

Klik for at se billedet i fuld størrelse
126) At få bad er bare det bedste jeg ved

Klik for at se billedet i fuld størrelse
127) Far siger jeg har gavtyveøjne

Klik for at se billedet i fuld størrelse
128) Se, jeg kan nå videoen fra gyngehesten

Klik for at se billedet i fuld størrelse
129) I det hele taget er der spilopper i mig ret tit

Klik for at se billedet i fuld størrelse
130) Citron, det er lidt surt, fandt jeg ud af

Klik for at se billedet i fuld størrelse
131) Karrusel-tur på fars kontorstol det er sjovt!

Klik for at se billedet i fuld størrelse
132) Hej, stik mig lige en chokolade mere, den var god

Klik for at se billedet i fuld størrelse
133) Den lille rødspætte, det er også mig

14.10.1998 - 01.11.1998 Diagnoseforvirring og Boel-prøve

Det var en værre omgang sygdom jeg reddede mig, for det endte med at 2 forskellige læger stillede 5 forskellige diagnoser. Da jeg onsdag 14.10.1998 havde haft feber i 3 dage tog far mig med til lægen. Det var ikke vores normale læge som havde ferie, men en vikar, som også ligger i Egedal-centret. Han var vældig flink. Han lyttede til mine lunger, kiggede mig i øret og sådan, men mente ikke at jeg fejlede noget rigtigt. Feberen skyldtnes nok at min tand nr. 2 var lige kommet, og flere var på vej. Desuden snottede jeg jo noget. - Men onsdag aften og specielt i løbet af torsdagen da fik jeg pludselig nogle røde pletter som startede i ansigtet og bredte sig til næsten hele kroppen. Selv på arme og ben var jeg spættet, så far og mor kaldte mig deres lille rødspætte. - Så fredag gik jeg igen til vikarlægen sammen med far. Nu mente han at det måske var en allergisk reaktion på penicillin/antibiotika. Der var bare det ved det, at jeg aldrig har fået penicillin/antibiotika. - Pletterne kunne minde om både mæslinger og røde hunde, det så far selv, for lægen viste ham billeder heraf i en bog. Men udfra øvrige symptomer og mangel på samme, så dømte lægen det til at være røde hunde.

Det gav et farligt postyr, for da far fortalte Gitte (dagplejemoderen) det, så kontaktede hun kommunen og satte telefonkæde igang m.v. - for røde hunde kan jo være fatalt for gravide kvinder, hvis de får det. Og jeg havde jo været i legestue og alt muligt i den periode hvor jeg jo så ville smitte. - Nåh, men feberen var allerede forsvundet torsdag, og i løbet at weekenden begyndte pletterne at forsvinde. - På et tidspunkt flød pletterne ud, så jeg i ansigtet lignede én der havde fået nogle lussinger - sagde far. - Og det var ikke helt ved siden af, for da mor og jeg kom op til vores normale læge tirsdagen efter så sagde hun, at det måtte da være den 5. børnesygdom, også kaldet lussingesyge jeg havde haft.

Nåh! - Men jeg blev frisk igen og genvandt min appetit, så jeg igen kunne komme op til Gitte og lege med Lasse. - Mor og far brokkede sig godt nok over at efterårsferien hvor far var hjemme, hvor de så skulle have lavet en hel masse, ja - den gik i stedet primært med at passe mig! - Apropos appetit: Jeg spiser nu mere og mere fast føde. Rugbrødsmadder, kartofler, kød, grøntsager og lidt pasta m.v. har jeg prøvet. Noget med større succes end andet. Men generelt har jeg en god appetit.

Jeg har nu lært at krybe så meget at mor og far ikke kan regne med at finde mig samme sted som de forlod mig, hvis de sætter/lægger mig på gulvet. - Desuden så er jeg så småt begyndt at tage fat i møbler o.l. for at se om jeg kan rejse mig. Det er dog ikke rigtig lykkedes endnu. - Men det bedste jeg ved er, når far eller mor tager fat i mine fingre og går tur med mig. - Desuden så kan du tro, at jeg har lært at gynge på min gyngehest. Der er virkelig knald på. - Forleden dag så meget knald på, at jeg væltede på den. - Det var ikke sjov! - Jeg hyler ikke meget, men dér hylede jeg altså. - Til gengæld så "snakker" jeg meget, med mange forskellige lyde nu - og skriger indimellem! - Men hvordan skulle jeg blive mundlam med de forældre?

29.10.1998 blev jeg nøjagtig 9 måneder - eller 3/4 år. Det fejrede mor og far sammen med mig og onkel Hans og Dennis med at spise lagkage. Naturligvis ikke en hel, men kun 3/4 lagkage. - Og så var jeg med mor og far på besøg i Toys ´r´ Us. Der vil jeg gerne komme lidt oftere. Du godeste hvor har de meget legetøj. - Jeg fik også lidt, nu jeg havde 3/4 fødselsddag.

Det var faktisk (den nye) sundhedsplejersken som gav mor og far ideen med den 3/4 lagkage. Hun var nemlig på besøg om formiddagen for at lave Boel-prøve på mig. - Det gik helt fint. Hun sagde at jeg næsten var for gammel til at lave den, for sådan noget banalt som at følge en træpind, det var da ikke noget problem. Jeg fangede den da og tog den ud af hånden på hende. - Det eneste var, at jeg ikke reagerede helt så hurtigt som jeg burde på én af de små klokker på højre øre. - Om det var den flyver der kom forbi lige forinden, en prop ørevoks, eller bare manglende interesse i en lille dum klokke, det er der ingen der ved. - Mor og far blev dog enige med sundhedsplejersken om, at de ville tage mig med til ørelægen - bare for en sikkerheds skyld. - Dog er også sikre på, at min hørelse ikke fejler noget.

Jeg blev så også vejet og målt igen. Jeg vejer nu 8.400 g. og måler 73 cm. - Tilsyneladende er jeg ikke vokset så meget, men mor siger at hun tror sundhedsplejersken målte mig forkert til 72 cm. i august. - Der tror hun kun at jeg var 70, som lægen målte. - Nåh, men uanset hvad, så er snart hele min garderobe for lille.

Klik for at se billedet i fuld størrelse
134) Først rødspætte, nu snotunge - Suk!

Klik for at se billedet i fuld størrelse
135) Se, jeg kan selv åbne skufferne i kommoden

Klik for at se billedet i fuld størrelse
136) Og jeg kan også selv få fingrene i klemme i skuffen

Klik for at se billedet i fuld størrelse
137) Nu står jeg selv op i kravlegården

Klik for at se billedet i fuld størrelse
138 Ja, jeg kan faktisk selv rejse mig op i kravlegården

Klik for at se billedet i fuld størrelse
139) Far og mor elsker at tage billeder af mig når jeg er i bad

Klik for at se billedet i fuld størrelse
140) Det er simpelthen fordi, at der smiler jeg altid så dejligt

Klik for at se billedet i fuld størrelse
141) Jeg elsker nemlig at gå i bad, og pjaske i vandet

Klik for at se billedet i fuld størrelse
142 Her ser i hele familien til farfars fødselsdag - det er mig allerforrest

02.11.1998 - 02.12.1998 Feber og fødselsdage

Først havde mor fødselsdag, der hyggede mor, far og jeg os blot hjemme med pizza fra vores lokale pizza-bager. Uhm, det kunne jeg godt lide. Dagen efter havde far inviteret mor i byen. Vinklubben på fars arbejde havde vinaften med smagning af Piemonte vine, så der skulle jeg så op til faster i Ølstykke. Men det gik ikke helt som planlagt, selv om det var timet: Jeg skulle hentes kl. 16.15 og afleveres hos faster i Ølstykke kl. 16.45, så mor kunne være i Ballerup sammen med far kl. 17.

Gitte (min dagplejemor) startede med at ringe til mor på hendes arbejde kl. 15.30 og fortalte, at mine øjne ikke så godt ud. Jeg havde fået noget øjenbetændelse, så vi måtte hellere se at skaffe noget medicin imod det, for det smitter så forfærdeligt. Og så må jeg jo ikke komme i dagpleje. - Nåh, men først kom mor i tanker om, at hun havde glemt pusletasken. Hun kørte hjem, blot for at konstatere, at hun ikke havde/ikke kunne finde sin nøgle. Imens ventede jeg jo hos Gitte, så der var ikke tid til at lede så meget efter nøglen. Gitte var flink og supplerede mor med nogle bleer og lidt vaskeservietter. Så gjorde det ikke så meget at pusletasken ikke var med. - Men på vejen op til faster, så blev jeg altså utilfreds. Jegt havde ingen sut. Mor stoppede bilen og ledte og ledte - ingen sut. - Så kom mor i tanker om, at der engang var gemt en ekstranøgle derhjemme, så hun vendte bilen og kørte hjem. - Ingen ekstranøgle - og i forsøget på at finde den, så faldt mor ned fra en skammel og skrabede benet slemt. - Mor hylede og jeg sad ude i bilen og hylede i takt. - Klokken gik og gik. Faktisk så var klokken i mellemtiden blevet over 17, så mor opgav det hele. Hun kørte ned til moster Vivi på Dysagergård. Der vidste hun, at de havde en ekstranøgle og en sut til mig. - Far og faster var i mellemtiden ved at gå ud af deres gode skind af bekymring. Far sat i Ballerup og fik foredrag og smagsprøver på Italiens vin, mens hans tanker var et helt andet sted. Faster gik i Ølstykke og var dødbekymret. - Nåh, men enden på det hele blev, at jeg kom ikke op til faster den dag. Mor kom ikke med til vinsmagning, og far dyppede kun tungen i vinen og spyttede ud, så han kunne køre hjem, og ikke mindst hente medicin til mig i Roskilde på vejen hjem. Mor havde i mellemtiden fået fat på en natlæge, som havde indtelefoneret medicin til mig. - Sikke en dag!

Desværre var det kun starten på de kommende par ugers fortrædeligheder. For min øjenbetændelse hang nemlig sammen med, at jeg blev snothamrende forkølet hvor jeg fik høj feber. Næsten 40 i feber havde jeg hele weekenden fra 6.-8.11.1998. Jeg var med far ude på Køge sygehus 07.11.1998 for at få bekræftet, at det kun var forkølelse. Men som lægen sagde: Jeg var godt lakket til. Far måtte blive hjemme fra arbejde i flere dage og passe mig. Og da jeg så småt var ved at blive frisk igen, så havde jeg naturligvis smittet ham. Og hvad tror du så skete da han var ved at være frisk? - Ja, selvfølgelig: Så var det mors tur.

Da vi nåede den 14.11.1998 var vi alle 3 så nogenlunde friske (specielt mig, og mindst mor), at mor og far kunne holde den fælles 80 års fødselsdag de havde planlagt for den allernærmeste familie. Mor blev nemlig 39 år (04.11.1998) og far 41 år (24.11.1998). - Faster blev jo snydt for at passe mig 05.11.1998, så i stedet var jeg på besøg i Ølstykke 13.11.1998-14.11.1998. Det var alletiders. Faster og onkel skulle jo ikke andet end at underholde mig. Og så fik mor og far mulighed for at forberede fødselsdag 14.11.1998. - Bortset fra at faster Gitte og onkel Bjarne, samt fætter Mik og kusine Camilla ikke kom - igen p.g.a. sygdom, så var det en helt OK fødselsdag. Jeg opfører mig jo altid eksemplarisk og viser mine bedste og mest charmerende sider når der er fest og ballade og mange mennesker.

Som om det ikke var nok, så var vi endnu engang til fødselsdag 22.11.1998. Denne gang til farfars fødselsdag (23.11.1998). Hele familien var samlet. Alle farmor og farfars børn, svigerbørn og børnebørn var med. Så far tog billeder af os allesammen opstillet. Eller rettere sagt far stillede kameraet op, så det selv tog billeder, så alle kom med. Det er faktisk blevet rigtig godt! - Om eftermiddagen var far og mine 2 fastre ude og arrangere en kæmpestor fest, som jeg har hørt skal holdes på min 1 års fødselsdag. - Det mangler da også bare! - Jeg håber at  farmor og farfar får tid til at komme, for de har nemlig Guldbryllup den dag. - Men mon ikke!?

Troede du at fødselsdagene så var slut med det? - Næh, for først var der jo fars rigtige fødselsdag 24.11.1998, hvor vi igen alle tre blot hyggede os hjemme med lidt god mad udefra. Og så var det min fætter Sørens fødselsdag 27.11.1998. Her var far og jeg alene afsted, for mor var til julefrokost.

Troede du så at det var slut med feber og snot? - Næh, for 28.11.1998 efter vi havde været til julemarked hos moster Vivi på Dysagergård, da måtte jeg gå i seng med 39,3 i feber. - Så søndag 29.11.1998 blev far hjemme og passede mig, mens mor tog til julemarked igen. - Endnu engang måtte mor og far blive hjemme fra arbejdet for at passe mig, og jeg blev snydt for juletræsfest i dagplejen 02.12.1998. Til gengæld kom farmor og farfar og passede mig den dag. Og det er jo altid hyggeligt.

Udover alt det hersens feber og fødselsdagsfesteri så har jeg trænet i at krybe, kravle og gå. - Jeg har nu lært at rejse mig selv op, helt alene når jeg bliver sat i kravlegården. Tremmerne er så gode at holde i. - Og dem bruger jeg også hvis jeg bliver stillet på gulvet udenfor kravlegården. Så går jeg såmænd næsten hele vejen rundt om kravlegården helt alene. Jeg skal ikke have meget mere end en enkelt finger at holde i, så står jeg såmænd op for mig selv på gulvet. - Far siger, som han hele tiden har sagt: At han tror at jeg går selv rundt om juletræet juleaften.

Desuden så både klapper og vinker jeg, og kan give hånden og nogle gange siger jeg såmænd også da-da. - Det sidste glansnummer er, at farmor har lært mig at køre hånden op og ned på læberne og sige bva-bva-bva eller noget i den stil. - Så griner de alle sammen. Så er jeg i mit es.

mundorgl.jpg (40208 bytes)
143 Jeg kan spille på mundorgel bva-bva

juletr01.jpg (30585 bytes)
144 Juletræsfest - det er mig i midten med sut og nissehue

klapfod.jpg (33868 bytes)
145 Se, jeg kan klappe selv med fødderne nu

morgrin2.jpg (35713 bytes)
146 Hej venner, se hvor mor og jeg hygger os til juletræsfest på KMD

fodrfis.jpg (37685 bytes)
147 Se, jeg fodrer Fisen med det jeg ikke kan lide

kravl1.jpg (32480 bytes)
148 Se min første kravletur

klodsher.jpg (34697 bytes)
149 Var det noget med én af mine klodser?

legeselv.jpg (35555 bytes)
150 Jeg sidder fint og leger selv nu.

julegav2.jpg (34884 bytes)
151 Min allerførste julegave, den var fra dagplejemor Gitte

rygsaek.jpg (41625 bytes)
152 Det viste sig at være en rygsæk, er den ikke flot?

hivjultr.jpg (46703 bytes)
153 Et juletræ, er det ikke sådan ét man hiver i farmor?

juleklap.jpg (48970 bytes)
154 Min første dans om juletræet med far

julsymor.jpg (45974 bytes)
155 Og med mor synger jeg julesange

gaaomjul.jpg (44805 bytes)
156 Jeg kan skam også selv gå, hvis jeg får en hånd

jultkusi.jpg (51121 bytes)
157 Jeg hygger mig med mine kusiner og min fætter

storbam2.jpg (38494 bytes)
158 Har du set en stor bamse jeg fik i julegave

bamssmil.jpg (36175 bytes)
159 Og de blev bare større og større bamserne til mig

solbr.jpg (41467 bytes)
160 Jeg er lige ved at aftest mine solbriller til ferien

toemskuf.jpg (39133 bytes)
161 Jeg har også lært at tømme køkkenskufferne

swimpool.jpg (46536 bytes)
162 Så er vi på Gran Canaria. Solen skinner ved poolen

swimpol2.jpg (56234 bytes)
163 Desværre var vandet koldt, så jeg kom kun hertil

ispind.jpg (50333 bytes)
164 Uhm - jeg fik is næsten hver dag på Gran Canaria

holdtov.jpg (53247 bytes)
165 Jeg elskede at holde i det tov der omkransede hoteplænen

misudfor.jpg (46324 bytes)
166 Se, hvordan missen sad udenfor vinduet og så ind

kelinkys.jpg (65325 bytes)
167 Mit første kys af en dreng: Kelin fra Irland

sombrero.jpg (41762 bytes)
168 En rigtig sombrero - en spansk souvenir

sombrer4.jpg (42422 bytes)
169 Det er bare alletiders

dansfar.jpg (40925 bytes)
170 Jeg kan skam også danse med far nu

 

 

03.12.1998 - 28.01.1999 Kravl, jul og charterferie

Ja så kom vi ind i julemåneden og allerede 05.12.1998 fik jeg det rigtigt at mærke. Der var jeg til mit livs første juletræsfest i Rishøjhallen sammen med moster Vivi og mine fætre Søren og Morten, samt mor og far. Det var bare så spændende. Jeg var målløs det meste af tiden - noget far siger ellers er sjældent. Jeg fik både danset om juletræet, hilst på julemanden og spist slik fra en godtepose, selv om det ikke var alt i den jeg måtte få. - 11.12.1998 var der så lige en fødselsdag igen hos "onkel" Verner, før jeg allerede 13.12.1998 kom til min næste juletræsfest. Det var på fars arbejde: KMD;. dog i Ballerup. Der var igen flere hundrede børn, men denne gang havde jeg vænnet mig lidt til al viraken, så da jeg pludselig mødte bananerne B1 og B2 fra Bananer i pyjamas så var jeg helt vild. Bananer i pyjamas er min favorit-TV-serie. Jeg er nemlig blevet en rigtig lille TV-kigger. Jeg får dog ikke lov til det så meget. - Men sangen fra Bananer i pyjamas er jeg helt pjattet med. Den ene dag hvor jeg sad i stuen kunne jeg høre den gå igang ude i al-rummet. Så gjorde jeg højlydt opmærksom på, at nu skulle jeg se Bananer i pyjamas. - En anden af mine favoritter er TV-reklamer og jingles. Bl.a. er jeg fuldstændig bjergtaget hver gang jeg ser SAS's reklame med en lille dreng der kun kan bruge sin kikkert ude på toilettet, hvor der nu er vindue i flyet.

Fredag den 18.12.1998 var vi så til (endnu) en fødselsdag. René i Fakse Ladeplads, hvor der altid er legekammerater, for de har 3 drenge i alderen 2, 4 og 6 år.

Lørdag den 19.12.1998 hvor farmor og farfar passede mig, så skete det. Jeg lærte at kravle rigtigt. - Og det var som om, at jeg bare lige skulle have prøvet det én gang, før det gik op for mig, at det var da en alletider måde at bevæge sig på. - Så nu suser jeg bare rundt på gulvet kravlende. Mor og far sagde allerede efter få dage, at jeg næsten kravlede for stærkt. Nu må de jo have et øje på hver finger for at følge med i hvor jeg er henne, og hvad jeg laver. Jeg synes til gengæld at det er alletiders at have fået bevægelsesfrihed. - Jeg har ikke mistet lysten til at gå, for jeg rejser mig nu op mange steder når jeg støtter til noget. Men skal jeg rundt i en fart, så kravler jeg.

Behøver jeg næsten at nævne, at jeg lige nåede endnu en forkølelse med snot og feber inden jul? - Jeg nåede også at smitte mor, så hun hang lidt juleaften i Ølstykke hos faster Anita og måtte blive hjemme 1. juledag hvor min anden faster og gudmor Gitte havde fødselsdag. - Jeg derimod råhyggede mig juleaften med både alle de flotte gaver, papiret og også det gode mad. - Min appetit fejler nemlig ikke noget. Tværtimod! - Men altså alt det legetøj jeg fik juleaften det var bare herligt. - Selv om det ikke altid var de største og dyreste gaver der gjorde størst lykke hos mig. Bl.a. var jeg meget glad for et lille instrument med 4 tangenter som afgiver nogle dejligt hæslige lyde. Man kan også få den til at larme helt af sig selv. Mor og far siger at det må være en "hadegave" fra min fætter Morten.

1. juledag hvor mor måtte blive hjemme, der gik far og jeg til faster/gudmors fødselsdag. - Det var også helt fint. Der var jeg og far alene afsted og jeg blev som sædvanlig festens hovedpunkt på indtil flere tidspunkter. - Det er jeg faktisk ret godt til at være, synes jeg. Bortset fra en enkelt dag var både mor og far hjemme imellem jul og nytår, så vi råhyggede os rigtig.

Nytårsaften fejrede vi med mors kusine Anita og René i Fakse Ladeplads. Dér med alle legekammeraterne. - Jeg blev hurtigt træt, men var meget imponeret over det fyrværkeri jeg så (på sikker afstand). Nytåret sov jeg fra, men kl. 1.30 vågnede jeg og kunne ikke rigtig forstå hvorfor alle rendte rundt og gav krammer og kyssede mig godt nytår. - Så jeg fik bare en flaske og sov videre.

Dagen efter var mor og far lidt kedelige. Godt at vi blev nede ved legekammeraterne indtil om aftenen. Far sagde noget om et eller andet der skulle dampe af først. Men det forstod jeg ikke rigigt. - Far hjalp dog Anita og Rene med at installere internetopkobling. Så nu kan vi skrive til dem på adressen: alpha9(a)image.dk foruden deres gamle email-adresse madsenjensen(a)hotmail.com . Om de så også får lavet en homepage på www.image.dk/~alpha9 eller fp.image.dk/fpealpha9 ved jeg ikke, men de har ret til det.

Mor og far havde ret travlt ugen efter, for 09.01.1999 skulle vi nemlig på ferie på Gran Canaria. Jeg vidste ikke rigtigt hvad det var, så jeg kunne jo ikke glæde mig. Men mor og far lignede nogle der var meget forventningsfulde. Det var ellers lige før, at vi ikke kom afsted, for mor var til lægen i løbet af ugen, og hun sagde at mor var syg. Hun har struma. - Lægen på hospitalet hvor mor skulle ud sagde gudskelov at det er noget som mor bliver rask af igen, når hun har spist piller i en længere periode. Men det var derfor at hun har tabt sig over 15 kilo. - Hun fik nogle piller, og så kunne vi gudskelov godt tage afsted på ferie.

Det var meget spændende. Jeg kom så op og flyve for første gang i mit liv. Jeg fik meget ros, for jeg opførte mig pænt og sov en del af turen på skødet af far. Jeg havde jo ikke fået min egen stol, så der var ikke meget plads. Men det gik også uden at jeg havde problemer med propper i ørerne.

Da vi landede i Las Palmas lufthavn var det helt mærkeligt: Jeg skulle pludselig ikke have alt mit overtøj på, selv om vi kom udendørs. Det nød jeg rigtigt. Desværre var det ikke lige så varmt som mor og far havde håbet på, kun ca. 20 grader C, og om aftenen ned til 14-15 grader, kun når solen rigtig var fremme blev det op til 24 grader. At bade i børnepoolen på hotellet, det kom jeg så alligevel ikke rigtigt til. Far sagde, at jeg ville få lungebetændelse af at bade i 16-17 grader varmt (koldt) vand. - Og han har nok ret, for far og jeg sad og soppede lidt med fødderne om søndagen, og om mandagen blev far godt forkølet, og tirsdag var det min tur.

Nåh, men jeg var ligeglad. Det var jo alletiders at både mor og far var sammen med mig hele tiden, og havde tid til mig. Så jeg hyggede mig rigtigt. Faktisk så meget, at om aftenen var mor og far lidt trætte af mig, fordi jeg ville da ikke i seng og sove. Klokken blev næsten midnat hver dag, hvor jeg tit først faldt i søvn 3. gang jeg var lagt i seng, ofte i mor og fars seng, med mor eller far ved siden af. Det var specielt sjov når mor og far var faldet i søvn, men jeg stadig var vågen!

Vi var også på restaurant på hotellet. Det var sjov, for tjeneren kom og gav mig en rund vaffel, som man sætter i isdesserter. Den sad jeg så og guffede i mig, imens mor og far spiste søtunge, perberbøffer eller andet guf. - Og så fik jeg is faktisk hver dag. Uhm, det er simpelthen min livret. De dage hvor mor og far spiser is uden at jeg også får en is, de er definitivt forbi.

Jeg var også tæt på at blive forlovet på turen, for på restaurenten den ene aften kom der en dreng på 2år: Kelin, fra Irland hen og hilste på mig. Han ville både give knuser og kys og alt muligt. Første gang holdt jeg ham dog lidt på afstand. Man er vel en pæn pige! - Men efter at jeg havde mødt ham et par gange mere, bl.a. på den lille legeplads med gynger og rutchebane, så fik han lov til at give mig et kram og et rigtigt kys.

Vi var også både på marked i San Fernando i nærheden af hvor vi boede, samt på shopping i Las Palmas. Du kan tro at min garderobe blev udvidet med en række bedårende kjoler. Jeg skal jo også til en række fester. Ikke mindst farfar og farmors guldbryllup på min fødselsdag, men onkel Hans fylder også snart 50 år.

Jeg lærte ikke helt at gå rigtigt på ferien, for der var stengulv alle vegne, så når jeg faldt, så gav det buler hele tiden. 3 gange  på turen fik jeg bl.a. en bule i panden. - Men jeg fik lige charmeret en række mennesker. Mange, og specielt ikke spaniolerne kan ikke stå for en lille pige på min størrelse, som sidder og smiler og klapper kage og vinker til dem.

Hjemturen fik jeg også meget ros for. Jeg sov halvanden time i lufthavnen og godt 2 timer i flyveren, og var aldrig rigtig umulig. Det var jo lidt kedeligt, så jeg kunne lige så godt sove eller bare sidde og slappe af hos far. - Damen der sad ved siden af mor roste mig sådan, ikke mindst i forhold til et par andre børn i flyveren på vej hjem, som absolut ikke opførte sig så pænt som mig. Jeg tror mor hun voksede mindst 10 centimeter.

Hjemme igen til dagligdagen. - Far og mor siger, at jeg må have oplevet for meget den seneste tid, for jeg sover ikke så godt om natten. Jeg drømmer meget. - Måske det også er fordi jeg er ved at få nogle flere tænder. Jeg kan jo ikke blive ved med kun at have 2 hele tænder i undermunden. Nu er der flere på vej. Bl.a. er der kommet en tand i overmunden så langt frem, at jeg kan skære tænder. Til mor og fars store fortrydelse.

Jeg har også demonstreret mit temperament nogle gange. For når jeg ikke vil sove om natten, så hyler jeg lige indtil jeg bliver taget op - og bliver ved med at være oppe. - Og hvis mor og far lægger mig ned i sengen igen - de snakker noget om, at de skal på arbejde også, ja så bliver jeg bare så hysterisk at jeg til sidst kaster op i sengen og ud over det hele. - Det gjorde jeg 2 gange den ene nat, før de forstod at jeg ville ind og ligge imellem mor og far i deres seng. - Så fejlede jeg selvfølgelig ikke noget!

"A-det" er mit valgsprog for tiden. Det betyder både: "Hvad er det?" og "Jeg vil ha' det!". - Min fætter Søren kan ikke forstå at jeg kan finde på at sige "A-det" imens jeg peger på noget, selv om jeg lige har sagt og peget på det én gang før. - Jeg har jo fundet ud af, at det giver sådan en dejlig respons hos folk når jeg siger "A-det".

At jeg nu sådan kan futte rundt på gulvet i hurtig kravletempo gør også, at jeg kan noget mere. - Jeg kan både tømme skuffer i køkkenet, hive i ledninger bag stereoanlægget i stuen og smadre glasvaser m.v. inden mor og far når at stoppe mig. - Det er alletiders synes jeg. Jeg er ikke sikker på, at mor og far er enige. Til gengæld synes de det er vældig sjovt, at jeg sidder og klapper foran fjernsynet, når de klapper derinde i en udsendelse. Eller når jeg pænt vinker til folk der går.

Lørdag den 23.01.1999 der havde vi rigtig gæster derhjemme, for der kom mine 2 fastre og onkler. De skulle jo planlægge min fødselsdag 29.01.1999 - eller var det farmor og farfars guldbryllup? - Det får de vist meget tid til at gå med lige for øjeblikket. - Hvad der kom ud af det, får du at læse og se næste gang min hjemmeside bliver opdateret.

 

 

Hop til homepage Hele familien Franke's hjemmeside
Hop til Celine's Verden - Mit femte år Celine's Verden - Mit tiende år
Hop til Celine's Verden - Mit femte år Celine's Verden - Mit niende år
Hop til Celine's Verden - Mit femte år Celine's Verden - Mit ottende år
Hop til Celine's Verden - Mit femte år Celine's Verden - Mit syvende år
Hop til Celine's Verden - Mit femte år Celine's Verden - Mit sjette år
Hop til Celine's Verden - Mit femte år Celine's Verden - Mit femte år
Hop til Celine's Verden - Mit fjerde år Celine's Verden - Mit fjerde år
Hop til Celine's Verden - Mit tredie år Celine's Verden - Mit tredie år
Hop til Celine's Verden - Mit andet år Celine's Verden - Mit andet år
Hop til Celine's Verden - Det andet halvår Celine's Verden - Det andet halvår
Hop til Celine's Verden - Det første halvår Celine's Verden - Det første halvår
Hop til top Hop til toppen af denne hjemmeside
Skriv i min egen gæstebog
Se hilsener i min egen gæstebog

Denne side er sidst revideret af TFA 17-01-13